Spelling. In this first edition of “Sult”, old spellingrules were applied which look quite different from modernwritten Norwegian (“bokmål”). In addition, the letters Å and åwhere set as Aa and aa, respectively. Since many other Norwegianbooks printed at this time used Å and å and in order to improvereadability, all Aa and aa have been converted to Å and å.Otherwise, the original spelling was not changed.
Spaced-out text. Text that was s p a c e d - o u t in the original text has beenchanged to use italics.
KØBENHAVN
P. G. PHILIPSENS FORLAG
Trykt hos J. Jorgensen & Co. (M. A. Hannover)
1890
Det var i den Tid, jeg gik omkring ogsulted i Kristiania, denne forunderlige By, somingen forlader, før han har fået Mærker af den . . . .
Jeg ligger vågen på min Kvist og høreren Klokke nedenunder mig slå seks Slag;det var allerede ganske lyst, og Folk begyndteat færdes op og ned i Trapperne. Nede vedDøren, hvor mit Rum var tapetseret medgamle Numre af »Morgenbladet«, kunde jegså tydelig se en Bekendtgørelse fra Fyrdirektøren,og lidt tilvenstre derfra et fedt,bugnende Avertissement fra Bager FabianOlsen om nybagt Brød.
Straks jeg slog Øjnene op, begyndte jegaf gammel Vane at tænke efter, om jeg havdenoget at glæde mig til idag. Det havde væretlidt knapt for mig i den sidste Tid; den eneefter den anden af mine Ejendele var bragttil »Onkel«, jeg var bleven nervøs og utålsom,et Par Gange havde jeg også liggettilsengs en Dags Tid af Svimmelhed. Nu ogda, når Lykken var god, kunde jeg drive dettil at få fem Kroner af et eller andet Bladfor en Føljeton.
Det lysned mer og mer, og jeg gav migtil at læse på Avertissementerne nede vedDøren; jeg kunde endog skælne de magre,grinende Bogstaver om »Ligsvøb hos JomfruAndersen, tilhøjre i Porten«. Det sysselsattemig en lang Stund, jeg hørte Klokken slåotte nedenunder, inden jeg stod op og klædtemig på.
Jeg åbned Vinduet og så ud. Der, hvorjeg stod, havde jeg Udsigt til en Klædesnorog en åben Mark; langt ude lå Gruen tilbageaf en nedbrændt Smedje, hvor nogleArbejdere var i Færd med at rydde op. Jeglagde mig med Albuerne ned i Vinduet ogstirred ud i Luften. Det blev ganske vist enlys Dag, Høsten var kommet, den fine, svaleÅrstid, hvori alting skifter Farve og forgår.Støjen var allerede begyndt at lyde i Gaderneog lokked mig ud; dette tomme Værelse, hvisGulv gynged op og ned for hvert Skridt jegtog henover det, var som en gisten, uhyggeligLigkiste; der var ingen ordentlig Lås forDøren og ingen Ovn i Rummet; jeg plejed atligge på mine Strømper om Natten, forat fådem lidt tørre til om Morgenen. Det eneste,jeg havde at fornøje mig ved, var en lidenrød Gyngestol, som jeg sad i om Aftenerneog døsed og tænkte på mangehånde Ting.Når det blæste hårdt, og Dørene nedenunderstod åbne, lød der alleslags underlige Hvinop gennem Gulvet og ind fra Væggene, og»Morgenbladet« nede ved Døren fik Revnerså lange som en Hånd.
Jeg rejste mig og undersøgte en Byldthenne i Krogen ved Sengen efter lidt til Frokost,men fandt intet og vendte tilbage tilVinduet igen.
Gud ved, tænkte jeg, om det aldrig skalnytte mig at søge efter en Bestilling mer!Disse mange Afslag, disse halve Løfter, reneNej, nærede og skuffede Håb, nye Forsøg,som hver Gang løb ud i intet, havde gjortdet af med mit Mod. Jeg havde tilsidst søgten Plads som Regningsbud, men var kommetforsent; desuden kunde jeg ikke skaffe S