GAMLE MINDER.
GAMLE MINDER
FRA TJENESTE-AARENE OMBORD I FRANSKE SKIBE.
1823-1829.
NEDSKREVET I 1877 AF
C. van Dockum,
ADMIRAL.
ERNST BOJESENS
FORLAG KØBENHAVN.
FR. BAGGES BOGTRYKKERI.
1888.
I 1821, 17 Aar gammel, afgik jeg som Lieutenantfra Søcadet-Akademiet. Det paafølgende Aar blev jegcommanderet til Vestindien med Corvetten Najaden, førtaf Capitain, senere General-Adjudant Uldall; i August1823 kom Corvetten tilbage til Kjøbenhavn, og kort efterbesluttede jeg, i Forening med daværende Second-LieutenantU. Dirckinck, senere dansk Gesandt i Paris, at begivemig til Frankrig for om muligt at opnaae Ansættelsei den franske Marine.
Tre danske Officerer, nemlig Brødrene Bille og F.Scholten, var det lykkedes nogle Aar iforveien, ved Understøttelseaf formaaende Paarørende, at opnaae denneBegunstigelse; Dirckinck og jeg vare derimod ikke saaheldig stillede. Vel havde min Fader endeel Bekjendtskaberi Frankrig fra den Tid, han havde commanderetde med Danske bemandede Skibe ved Antwerpen; menuvist var det, om nogen af disse beklædte saadanne Stillinger,[2]at de kunde være os til særlig Nytte. Den Opmuntring,der blev os tildeel fra Regjeringens Side vardertil kun ringe, og vi maatte altsaa være beredte paaat bane os Vei ved egne Kræfter. I October forlode viKjøbenhavn, ledsagede af Manges gode Ønsker, men samtidigdermed af endnu Fleres Tvivl om, hvorvidt vortForehavende vilde lykkes.
Pengemidlerne vare knappe, og ombord i en af deda farende Kieler-Paketter naaede vi Kiel. En velforsynetMadkurv var medbragt fra Kjøbenhavn, og Udgiften veddenne Deel af Reisen bestred jeg med 4 Rd. FlerePassagerer ombord enedes om at leie en Vogn fra Kieltil Altona; Udgiften herved beløb sig til 3 Rd., og for7 Rd. naaede jeg saaledes Hamborg. Aldrig er detsenere lykkedes mig at foretage saa billig en Reise.
Ved Ankomsten til Paris fremstillede vi os forKammerherre Juel, Danmarks Repræsentant ved det franskeHof. Vi anmodede ham om at anvende sin formaaendeIndflydelse til Gunst for Opnaaelsen af vort Ønske. Modtagelsenfra hans Side var imidlertid ingenlunde opmuntrende.Først og fremmest bade vi ham om at villeforestille os for den franske Marineminister. Dette,meente han, vilde ikke kunne finde Sted i en nær Fremtid,da Ministeren var paa Landet; flere Uger vilde udentvivlhengaae, før vort Ønske kunde blive bragt paa Bane,ligesom vi overhovedet maatte være forberedte paa Opsættelseog lang Venten, da det var høist tvivlsomt,hvorvidt vor Ansættelse vilde kunne sættes igjennem, ogSagen i ethvert Tilfælde vilde være forbunden med megenVanskelighed.
Vi forlode Ministeren i Fortvivlelse. Til et Opholdi Paris den større Deel af Vinteren var det let at forudsee,at Pengene ikke v