Transkribentnotater
—Bokstavene Å og å er representert i denne e-Tekst ved henholdsvis Aa ogaa, i samsvar med norske bøker trykt på den tiden.
—Rettskrivingen og tegnsettingen av originalen er bevart.
—Åpenbare tegnsettingsfeil og trykkfeil er rettet opp.
—Blanke sider er slettet.
HARRIET BEECHER STOWE:
ONKEL TOMS HYTTE
OMSKREVET PAA NORSK
AF
O. FLÆTEN
MED 35 TEGNINGER
AF
POUL STEFFENSEN
KRISTIANIA
UDGIVET AF "BØRNENES BOGSAMLING"
1898
DET NORSKE FORLAGSTRYKKERI
FØRSTE STYKKE.
En menneskekjærlig handelsmand.
Endda det var bidende koldt ude, som det kan være paa en vinterdag iKentucky[1], var det lunt inde i den hyggelige dagligstuen. Her sadgaardens eier, herr Shelby, og en fremmed mand ved et bord med sinevinglas fremfor sig. De talte sammen om noget, som syntes at optage demmeget sterkt.
Den fremmede var en liden bredvoksen kar, med grove ansigtsdrag og etpralende væsen. For at se fin ud havde han pyntet sig med en spragletvest af alle mulige slags farver og med et blaat, gulprikket halstørklæ,som var bundet i en stor sløife. Paa de store grove hænderne blinked en mængde[2]ringer, og et tykt guldkjede med et helt knippe afforskjelligfarvede signeter hang og dingled paa vesten hans.
«Nei, hør nu, min gode herr Shelby,» sa han og tog sig en sup afvinglasset, «den handel gaar jeg aldrig ind paa.»
«Ja, men jeg kan forsikre Dem, herr Haley, at Tom er ærlig værd dissepengene; han er en sjelden flink kar; han har i flere aar styrt mingaard og faat alt til at gaa som et urverk.»
«Naa ja, for en neger at være....»
«Og saa er han det ærligste og gudfrygtigste menneske jeg kjender,» blevShelby ved. «Jeg har kunnet betro ham alt,—penger, hus og hester,—ogfuld frihed har han havt til at gaa hvor han vilde.»
«Naa ja—gudfrygtig kan en neger være, det har jeg selv havt prøver paa.I den sidste flok negre jeg sendte til Orleans, var der en som kundelæse de vakreste bønner saa godt som en prest; det var en ren lyst athøre paa ham. Jeg fik ham da ogsaa rigtig godt betalt—omkring et og ethalvt tusend kroner.»
Schelby tørked panden med lommetørklæet. «De kan tro, herr Haley, detfalder mig tungt at sælge Tom. Jeg har da samvittighed.»
«Vel, det forstaar jeg godt; samvittighed[3]maa en ha,» sa handelsmanden med et suk og fyldte sit glas.
Schelby havde altid været god mod sine slaver, og det gjorde ham derforvondt at skulle være nødt til at sælge Tom for at dække i det mindste endel af den gjæld han var kommet i til Haley, som nu gjorde krav paa atfaa sine penger udbetalt.
«De bør lade kjøbesummen for To