DE DANSKE PAA SCHELDEN
(1809-1813)
AF
OTTO LÜTKEN
AFSK. KAPITAIN AF MARINEN.
UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE
AF
MARINEMINISTERIET OG DEN GREVELIGE HJELMSTJERNE-ROSENCRONESKESTIFTELSE.
KJØBENHAVN.
ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG
1888
Kjobenhavn. — I. Cohens Bogtrykkeri.
HANS EXCELLENCE
ADMIRAL, KAMMERHERRE
CHARLES EDOUARD v. DOCKUM
Storkors af Dannebrog, Dannebrogsmand p. p.
tilegnet
ærbødigst af
Forfatteren.
Forord.
Det Materiale, der er lagt til Grund ved Udarbeidelsenaf denne Episode af den danske og franskeSøkrigshistorie i 1809-1813, er tilveiebragt ved Benyttelsenaf officielle Aktstykker fra
- Marineministeriets Arkiv i Kjøbenhavn, og
- Archives du ministère de la marine, i Paris.
Hvad det officielle franske Materiale angaar, dablev det, ved den daværende Marineminister Vice-AdmiralBarbey’s imødekommende Tilladelse, overdragettil Ministeriets »bureau des archives, bibliothèques &publications« at samle de Sager, som ønskedes til Brugved Udarbeidelsen af Bogen, og fra Bureauet’s Chef,Mr. Delabarre, har jeg modtaget en betydelig SamlingAfskrifter af officielle Aktstykker fra MarineministerietsArkiv, som have været mig til stor Nytte under mitArbeide.
Til Supplering af dette Hovedmateriale, har derendvidere været benyttet følgende Kilder:
Admiral J. v. Dockum: Ophold i Antwerpen. EfterladteOptegnelser i Manuskript. (Manuskriptet tilhører Hs.Excellence Admiral C. E. v. Dockum i Helsingør).
J. v. Ræder: Danmarks Krigs- og Politiske Historiefra 1807-1809. Kjøbenhavn 1847.
Archiv for Søvæsenet 8de Bind (Vice-Admiral Joostv. Dockum’s Levnet). Kjøbenhavn 1836.
Edward Pelham Brenton: The naval history ofGreat Britain from 1783-1836. London 1837.
Kjøbenhavn, April 1888.
Otto Lütken.
Aaret 1808 havde været et trangt Aar for deDanske paa Schelden.
Siden Foraarets første Begyndelse havde de toLinieskibe »Pultusk« og »Dantzick« under Kommandoaf danske Officerer og med dansk Besætning omborddannet et Led af den franske Flaade-Afdeling, der underKontre-Admiral Grev Edouard Burgues de Missiessyudrustedes paa Scheldefloden. Maalet for Udfoldelsenaf denne maritime Kraft ved Antwerpen og ved Vliessingenvar at faa dannet en Modvægt imod de engelskeFlaader i Kanalen og i Nordsøen, og Maalet var blevetnaaet, takket være den Energi, der var et Særkjendefor Keiser Napoleons Regjering. Man havde væretVidne til hvorledes det keiserlige Dekret, der befaledeScheldeflaadens Udrustning, ligesom med ét Slag havdesat Liv og Fart i Alting. Dokker, Værksteder ogMagasiner kom under Bygning; det ene Linieskib efterdet andet reiste sine Spanter paa Antwerpens Bedinger,løb af Stabelen og blev ekviperet